De 14 anbefalinger

Fremsat af Tænketanken vedrørende den rytmiske musiks status

Børsens festsal, den 23. oktober 2009

Det følgende er i alt 14 strategiske anbefalinger for det rytmiske musikliv i Danmark, fordelt på de fem indsatsområder: 1) Det digitale område, 2) Musikeksport, 3) Finansierings- og støttemuligheder, 4) Live-scenen samt 5) Vækstlaget. Anbefalingerne er fremsat ved en konference i Børsens festsal den 23. oktober 2009 af Tænketanken vedrørende den rytmiske musiks status, som blev nedsat i marts 2009 med musiker og forfatter Henrik Marstal som formand og på foranledning af kulturpolitisk ordfører Mogens Jensen (S).

Ved afslutningen af denne proces, kan vi nære stor tiltro til at vores tanker og arbejde vil blive videreført på bedste vis. Vi har en velbegrundet forventning om, at Statens Kunstråds Musikudvalg, i respekt for det arbejde der er gået forud, vil tage ansvarsfuldt imod anbefalingerne og være vært for en videre kvalifikation, i løbende dialog med det rytmiske musikliv. Efter konferencen i dag giver vi stafetten videre til musikudvalget, og vi er sikre på at de vil drage omsorg for at inddrage alle relevante miljøer og parter, i en afsluttende proces, med at gøre vores tanker og anbefalinger til deciderede slutprodukter, i én samlet plan for den rytmiske musiks udvikling. Og vi er desuden ikke i tvivl om, at dette vil ske med vores alles vigtigste drivkraft for øje – den rytmiske musiks velbefindende, samt vores tro på musikken som et af de vigtigste bindeled mellem mennesker.

1. DET DIGITALE OMRÅDE

1. Opkvalificering af viden på det digitale område for alle aktører i musikbranchen
   Tænketankens delmøde i september 2009 vedrørende det digitale område gjorde det klart, at behovet for øgede kompetencer i musikbranchen lader til at være meget stort. Der er derfor brug for en opkvalificering af vidensniveauet, hvis musikbranchen skal kunne håndtere de digitale udfordringer optimalt, til gavn for hele kulturområdet. Uden at tænketanken har noget konkret bud på finansieringen, foreslår vi, at dette kan ske via efteruddannelse, kursusudbud samt en række årlige seminartilbud for en samlet branche, herunder:
   1. Kursusaktiviteter specifikt for Statens Kunstråds Musikudvalg og Kunststyrelsen, inklusive en sikring af, at de udpegede til Statens Kunstråds Musikudvalg ved næste indsættelse får et kursusforløb med ”best practice- cases” fra ind- og udland umiddelbart efter indsættelsen. Herunder bør det afgående udvalgs erfaringer med de digitale formidlingsformer være en del af ”afleveringsforretningen”.
   2. Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi (CKO) og sekretariatet for Kunststyrelsen bør i fællesskab udarbejde et årligt inspirationskatalog over digitale cases (som f.eks. IFPI har gjort med Alphabeat i dens seneste årsrapport).
   3. Tænketanken anbefaler, at Kulturministeren i sine fremtidige udpegelser af nye medlemmer til Musikudvalget indtænker kompetencer på det digitale område som en væsentlig kvalifikation. Tilsvarende anbefales det, at det repræsentantskab, som udpeger de øvrige medlemmer til Statens Kunstråds Musikudvalg ligeledes indtænker det digitale område i udpegelsen og desuden selv sørger for den rette forberedelse og efteruddannelse af disse personer.
   4. De centrale musikorganisationer, CKO og genreorganisationerne bør sammen diskutere hvordan man bedst tilrettelægger partnerskaber med andre, kreative industrier. Tænketanken har under flere delmøder konstateret, at der er et stort ønske om og behov for at afprøve nye samarbejder – fra både musiklivet og andre erhverv.
   5. De musikvidenskabelige institutter og konservatorieuddannelserne – inklusive Music Management-uddannelserne i København og Århus – bør i højere grad end det er tilfældet nu inddrage digital formidling som en fast del af studieordningen. Det skal ske for at optimere de studerendes evne til at bruge digitale værktøjer til gavn for det musikliv, som de skal ud og virke i. Flere af tænketankens delmøder har ligeledes gjort det klart, at der er et stort behov for arbejdskraft i musiklivet med betydelige kvalifikationer inden for det digitale område.

1. Forankring af de digitale erfaringer – overblik og hverdagspraksis
   På det digitale område er der behov for at samle op centralt, sådan at de relevante aktører kan drage mere nytte af hinandens praktiske erfaringer og logistiske udfordringer. Fra centralt hold kan man rådgive og skabe kontakter, mens man decentralt må sikre en mere direkte effekt i det daglige arbejde.
   1. For at sikre en forankring af de digitale erfaringer, som tilgodeser det tværgående, det erhvervsorienterede og det regionale, anbefaler vi, at de her anbefalede indsatser forankres centralt. Vi har fået bekræftet vores tidligere anbefaling fra tænketankens oprindelige idékatalog (præsenteret i maj 2009), at der skal etableres en kompetencestab på enten Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi i Roskilde eller i regi af ROSA – Dansk Rock Samråd til at tage bedre hånd om anvendelsen af rytmisk musik i kreative industrier (bl.a. spilkulturen) samt muligheden for mere direkte samarbejde med de virksomheder, der bruger musik i deres slutprodukter. Kompetencestaben kan med fordel medvirke i tilrettelæggelsen af kursusaktiviteter og vil herefter have rig mulighed for at indgå som et rådgivende led for CKO såvel som Musikzonen og Statens Kunstråds Musikudvalg.
   2. For at skabe de bedste rammer om hverdagens arbejde, anbefaler tænketanken, at der fra kulturministerielt hold bliver nedsat et Digitalt Samråd med en egentlig rådsstruktur og et egentligt opdrag, hvor repræsentanter fra forskellige interessekredse mødes. Foruden musikbranchen egne repræsentanter med størst mulig digital know how, bør der inddrages repræsentanter fra andre kreative brancher i ind- og udland med substantielle erfaringer med digital formidling. Desuden bør der inddrages repræsentanter fra f.eks. reklamebranchen, mediebureauer og teleselskaberne. I dette forum kan man invitere de rette inspiratorer og fremlægge relevante cases.

1. Opnormering af puljen for digital formidling
   Behovet for formidling af digitale tiltag lader til at være stærkt stigende, hvilket flere delmøder ligeledes pegede i retning af. Derfor foreslår tænketanken, at der foretages en opnormering i Statens Kunstråds Musikudvalg af puljen for digital formidling til 2 mio. kr. årligt. Herunder skal der afsættes bevillinger til
   1. Community managements: Den virale spredning af musik er blevet en væsentlig distributionsform af musikken, især i forhold til de yngre målgrupper. Denne omstændighed gør det nødvendigt, at artister og labels kommer i øjenhøjde med brugerne og bruger ressourcer på ”community management”.
   2. Digital eksportresearch: Nye markeder har deres egen foretrukne tjenester. Hvis man skal lave en organiseret musikeksportindsats på et nyt marked, kræver det indsigt i dette lands digitale vaner.

1. 1. Digitale marketing cases: Labels og bands skal have støtte til at tænke innovativt i markedsføringen af deres musik og dermed skabe cases, som kan sikre, at Danmark stadig er forgangsland på det digitale område.
   2. Netværksfremmende initiativer på det digitale område: Øget netværk både i ind- og udland er af største interesse for det danske erhvervsliv, og derfor bør vi støtte de digitale tiltag som knytter flere kontakter til det eksisterende netværk.
   3. Live-området: Live-scenen befinder sig i en rivende udvikling i forhold til at kæde aktiviteterne på den lokale scene med digital musikformidling. Denne indsats skal støttes til fordel for både live-scenens brugere og aktører.

2. MUSIKEKSPORT

1. Oprettelse af et Musikvæksthus med fokus på producer- og sangskrivermiljøets internationale potentiale Dansk musikliv har allerede fostret en række sangskrivere og producere, som har høstet stor international anerkendelse. I forhold til det potentiale, som den danske musikscene har udvist gennem de senere år på disse to helt centrale områder i frembringelsen af musik, er den internationale anerkendelse imidlertid alt for lille. Det skyldes efter tænketankens opfattelse en alt for uambitiøs og dybest set uartikuleret kultur- og erhvervspolitik på dette område. Dette kan der blive ændret markant på med oprettelsen af et såkaldt musikvæksthus, en videregående uddannelsesinstitution som med sideblik til Filmskolen og kunstakademierne skal skabe rammerne for en eliteuddannelse for sangskriver- og producermiljøerne. Musikvæksthuset skal i samarbejde med Rytmisk Musikkonservatorium og/eller de øvrige nævnte institutioner udvikle disse uddannelser og derved tiltrække de mest talentfulde og ambitiøse aktører inden for de to områder. Det skal være et hus med fokus på international afsætning og markedsføring, og det skal have tilknytning til personer fra andre kreative brancher såsom film-, design- og reklamebrancherne. Musikvæksthuset skal desuden være i stand til at etablere kreativt stimulerende samarbejder med det Music Export Denmark (MXD), Musikzonen, Danmarks Eksportråd samt det øvrige danske eksporterende erhvervsliv.
2. Organisatorisk opgradering af Music Export Denmark

Det er af afgørende betydning, at dansk musikeksport i højere grad inddrager erfaringer, strategisk ballast og know-how fra det etablerede erhvervsliv. Derfor skal MXD opgraderes til at kunne sikre en mere tilbundsgående opkvalificering og koordinering mellem de forskellige musikeksporterende aktører (pladeselskaber, managementbureauer, virksomhedsorganiserede musikere etc.) og det private, eksporterende erhvervsliv. Det nye MXD skal have til opgave at koordinere danske musikeksport. Vi opfordrer til, at det undersøges nærmere hvorvidt et mere formelt samarbejde mellem Danmarks Eksportråd, Musikzonen og det nye MXD kunne finde sted i denne proces. Fra vores delmøde ved vi, at interessen og motivationen fra Danmarks Eksportråd allerede er til stede. Vi anbefaler i den forbindelse, at det nye MXD organisatorisk såvel som strategisk bliver knyttet tættere til Danmarks Eksportråd, hvorved organisationen vil få bedre indsigt i de erhvervsproblematikker, der er forbundet med eksportområdet. Der skal desuden oprettes en følgegruppe, som efter formelle retningslinjer skal følge det nye MXD’s dispositioner tæt og sparre med ledelsen om koordineringen af den del af dansk musikeksport, som det nye MXD er involveret i. Følgegruppens kunne bestå af en kombination af erhvervspersoner og iværksættere fra de kreative industrier (design, film, spil, mode) foruden professionel sport – samt musikere, producere, managers og branchepersoner med solid erfaring med musikeksport.

I tillæg til de allerede afsatte midler fra Kulturministeriet skal det nye MXD finansieres med midler fra Udenrigsministeriet, eftersom områdets brugere primært er musikeksporterende virksomheder og/eller musikere og managers, der er organiseret som en virksomhed.

Herudover skal det nye MXD udbygges med en international markedsføringsenhed til at håndtere eksport af både fysiske og digitale musikprodukter og af sangskrivere, producere, rettigheder og musikvideoinstruktører. Danmark har også førende know-how inden for områder som management og festivaldrift, som ville kunne eksporteres og dermed krydsbefrugte vores egne musikmiljøer.

3. FINANSIERINGS- OG STØTTEMULIGHEDER

1. Øget finansiering til det nye Music Export Denmark
   Tænketanken foreslår en substantiel ekstra tilførsel af musikeksportmidler, som skal administreres af det nye MXD. Midlerne skal anvendes efter de samme principper som de øvrige eksportmidler under Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet. Dvs. at der skal være et primært fokus på hvilke markeder den givne musikform eller den givne artist vurderes at have de bedste kommercielle chancer på.  Vi foreslår to niveauer i puljen:

a) En pulje, der fungerer efter det nuværende 50/50-princip i Det nye MXD, hvor alle projekter, der opfylder en række nøjere definerede krav kan modtage støtte, hvis ansøgerne selv kan skaffe 50% af finansieringen.

b) Et eksportlån, hvor virksomheden får en favorabel tilbagebetalingsordning, men til gengæld skal betale ”eksportrenter”, hvis fremstødet bliver en kommerciel succes. Disse midler går tilbage i puljen for eksportlån til gavn for endnu flere danske artister.

1. Produktudvikling i form af en konvergenspulje
   For at stimulere til yderligere produktudvikling af musikområdet, foreslår tænketanken etablering af en ”konvergenspulje” til projekter, der integrerer musik, spil, film etc. Puljens formål er at fremme især de teknologiske og innovative aspekter og opmuntre til nye partnerskaber mellem de kreative brancher og udviklingen af nye tværkulturelle og tværmediale produkter.Baggrunden for forslaget er, at der i dag er alt for få strategiske partnerskaber mellem kreative virksomheder – både i forhold til hvor udbredte partnerskaber om produktudvikling er i andre brancher, og i forhold til hvor stort innovationspotentialet kan være, når flere virksomheders viden kombineres.

   Ordningen skal fungere efter 50/50-princippet, som vi kender det fra mange andre offentlige støtteordninger. Det vil sige, alle partnere i projektet skal selv investere i projektet i form af kapital eller dokumenteret arbejdstid.

2. Kompetenceløft – musik som forretning
   Tænketankens anbefaler etablering af en målrettet rådgivningsindsats, der skal styrke brobygningen mellem de offentlige investeringsmiljøer og musikmiljøerne.Det skal ske med det formål at øge muligheden for, at flere musikrelaterede virksomheder kan blive etableret på en professionel og gennemtænkt måde. Derved vil de tilsvarende øge mulighederne for at kunne komme i betragtning til offentlige investeringsmidler, såfremt de ønsker at ekspandere til udenlandske markeder. Rådgivningsindsatsen skulle fokusere på opkvalificering af de kunstneriske miljøer i form af efteruddannelse og mentorordninger i forbindelse med forretningsudvikling og ledelse, som skal målrettes til professionelle musikere, managers, bookere, publishers og ansatte på pladeselskaber og spillesteder. Kompetenceløftet skal ske i tæt samarbejde med branchens egne organisationer, som vil være de udførende aktører, men de skal suppleres af nye medarbejderprofiler fra erhvervslivet, forskningsmiljøerne og fra udlandet.

Samtidig er dette en bro der skal bygges fra begge sider, så der er også brug for en parallel videnopbygning hos de offentlige erhvervsrådgivnings- og investeringsmiljøer i forhold til at forstå og vurdere de nye forretningsmodeller og vækstmuligheder, som driver kommercielle musiksucceser på  det globale marked. Formålet er her, at rådgivning, långivning og investering i musikrelaterede virksomheder skal ske på samme høje vidensniveau som inden for fx IT, Bioteknologi og Energiområdet. Også  her vil systematisk videntilførsel fra udlandet være påkrævet.

4. LIVE-SCENEN

1. Statslig matchning af de lokale initiativer som led i en revitalisering af spillestedsloven
   Den ti år gamle spillestedslov er ikke længere tidssvarende og trænger derfor til en revision og opgradering. Kommunerne har generelt givet indtryk af at være med på en opgradering af spillestederne, men det statslige engagement virker til at have haltet bagefter. Der er efter tænketankens opfattelse behov for øget statslig finansiering af spillestederne over hele landet, med henblik på at skabe vækst inden for den rytmiske musiks kvalitet, dynamik og identitet. Et øget statsligt engagement i en revideret spillestedslov vil kunne skærpe fokus på høj kunstnerisk kvalitet samt præsentationen af nye talenter, nye udtryksformer og smalle musikgenrer, foruden at bidrage til live-miljøets professionalisering såvel ledelses- og produktions- som formidlingsmæssigt.

10) Etablering af lokale musikcommunities

Tænketanken anbefaler, at en række centrale spillesteder i hele landet – regionale spillesteder såvel som honorarstøttede spillesteder – bliver tilbudt en statslig driftsbevilling, muligvis med kommunal medfinansiering, som kan opgradere dem til at blive hvad man kan kalde lokale musikcommunities eller vækstcentre. Foruden spillesteder kan denne opgradering tilbydes kulturskoler (herunder musikskoler og MGK-kurser), øvelokaleforeninger og/eller andre centralt placerede, lokale rytmiske aktører. Disse musiske vækstcentre skal være aktører, der
- er dynamiske i øvelokale- og vækstlagsmiljøer
- skaber sammenhænge, i alt det den lokale live-musik også medfører i forhold til ungdomskulturer, sociale netværk, samfundsgavnlig udvikling m.v.
- er modtagelige for drive og engagement fra lokale begejstringspersoner
- opfostrer virkelyst, professionel udvikling for kunstneriske og organisatoriske talenter inden for den rytmiske musik
- samler hele regionens rytmiske aktører i et samarbejde og vil kunne rådgive disse i problematiske situationer.

De lokale musikcommunities vil altså i princippet kunne forankres såvel på spillesteder som musikskoler, øvelokaleforeninger eller kulturskoler (musikskoler og MGK-kurser). Tiltaget skal ikey nødvendigvis være produkt- eller afsætningsorienteret, men skal først og fremmest være procesorienterede og – sagt med et et almenkendt princip for udvikling – spejle, støtte og skabe lokale tiltag. Eftersom det at udøve musik på rigtig mange måder er sundt for sjælen og gavnligt for udviklingen af både de sociale og kreative kompetencer, ville der med en stimulering af lokale vækstlag blive skabt endnu bedre betingelser for at unge landet over ville få lyst til at bruge deres tid, engagement og energi på at spille musik.

11) Definering og etablering af en nationalscene for rytmisk musik

Som fænomen har den rytmiske nationalscene gennem den senere tid været meget oppe at vende i den offentlige debat. Det er imidlertid tænketankens opfattelse, at det endnu ikke er lykkedes klart at definere en sådan nationalscenes egentlige formål og opgaveporteføjle. Men det forekommer nødvendigt for den videre proces, at hele landets live-miljø bør involveres i denne debat, og at det er dette miljø, som først og fremmest skal kunne tage ejerskab (også et formelt ejerskab) på en rytmisk nationalscene. Derfor bør der ikke foretages for forhastede beslutninger på dette område. Det danske live-miljø har brug for tid til at definere sine behov og mulige løsninger, og kulturpolitikerne har brug for tid til at skabe de fornødne rammer. En nationalscene skal naturligvis kunne fremvise velarrangerede koncerter i velegnede lokaler, men det er først og fremmest af betydning, at den skal have et meget præcist opdrag, ikke mindst i relation til dens store ansvar for udviklingen af live-scenens strukturer og forretningsmodeller. Der er med andre ord brug for en aktør, der kan gå forrest i udviklingen og prøve nye koncepter af. En rytmisk nationalscene skal desuden kunne agere på lige fod med de øvrige kunstgenrers nationalscener for ballet og skuespil, og den skal kunne bidrage med en samtidskulturel tilgang i mødet mellem kunstarterne.

5. VÆKSTLAG

12) Etablering af en bæredygtig uddannelsespolitik for vækstlaget

Tænketanken anbefaler, at der fra statslig side bliver etableret en bæredygtig uddannelsespolitik for både amatørvækstlaget og det etablerede vækstlag med fokus på talentpleje og -udvikling. Alt for mange talentfulde musikere, sangskrivere og producere tabes på gulvet som følge af, at der ikke findes ret mange muligheder for at få kompetent sparring, når de er færdige med efterskolen, gymnasiet eller højskolen, eller når deres respektive bands har nået et vist niveau uden at være brudt igennem. En del musikere bliver ganske vist optaget på MGK, det tre-årige såkaldte musikalske grundkursus med henblik på senere optagelse på landets musikkonservatorier. Og ganske vist er der netop åbnet en sangskrivningslinje på Rytmisk Musikkonservatorium, hvilket afgjort er et skridt i den rigtige retning. Men vi finder, at behovet for at professionalisere sangskrivningskulturen og producergerningen er stort, eftersom al erfaring viser, at det er med de gode sange og de gode produktioner i hånden, at mulighederne for en karriere er størst, hvad enten karrieren består i at være fuldtidsmusiker eller undervise i faget på en musikskole eller et gymnasium.

13) Etablering af en sparrings- og rådgivningsenhed for vækstlaget

Tænketanken anbefaler etableringen af en sparrings- og rådgivningsenhed, som kan sparre med musikere, sangskrivere og producere både inden for amatørvækstlaget og det etablerede vækstlag. Denne enhed – som vi gerne så lagt i Statens Kunstråds Musikudvalgs regi – skulle have til formål at fremme udfoldelsesmulighederne for rytmisk musik på alle niveauer gennem information, rådgivning og idéudvikling, ligesom den skal være brobygger mellem musikmiljøerne og kommune og stat. Der er i dag i høj grad brug for en sådan enhed til at servicere vækstlaget og være behjælpelige med råd, vejledning, information, karriererådgivning samt organisatorisk know-how. Det skyldes, at musikbranchen i takt med fremkomsten af nye digitale platforme er blevet mere kompleks og stiller andre krav til musikere også på vækstlagsniveau og deres funktion af at være iværksættere. Enheden skulle også råde over adgang til et solidt netværk i det professionelle musikliv, som kunne stilles til rådighed for vækstlagets aktører, og desuden være behjælpelig med at optimere aktørernes muligheder for på sigt at få en professionel karriere. Desuden skulle den have en bemanding, som muliggjorde kompetent rådgivning inden for alt fra jura til bygning af øvelokaler, og den skulle fungere som en brobygger mellem vækstlaget og det professionelle musikliv, ud fra den antagelse, at en øget kontakt mellem disse to områder, elite og bredde, vil være til gensidig gavn og inspiration for begge parter.

14) Etablering af en seriøs debat om kønsfordelingen inden for rytmisk     musikudøvelse

Tænketanken anbefaler, at der for hele det rytmiske musiklivs vedkommende – men især for vækstlagets vedkommende – bliver skabt de rette betingelser for en seriøs, grundig og resultatorienteret debat om kønsfordelingen inden for udøvelsen af rytmisk musik. Den forstemmende sandhed er, at langt de fleste aktører i det rytmiske musiklivs mangefacetterede liv er af hankøn. Det gælder ikke blot i selve udøvelsen af musik, det gælder også inden for det organisatoriske liv og inden for musikjournalistikken. I store dele af populærmusikken er kvindelige aktører en marginaliseret gruppe, og egentlig stjernestatus har kun været de kvinder beskåret, som var sangerinder, som oftest i eget navn. Til trods for, at en lang og frugtbar ligestillingsproces har gjort det indlysende, at kvinder såvel som mænd har været aktive på professionelt niveau inden for film, litteratur, billedkunst og i øvrigt også klassiske musikudøvere, har den rytmiske musik i den grad haltet bagefter. Et par eksempler: Vi ved, at blandt de nuværende 150 studerende på musikuddannelserne på Rytmisk Musikkonservatorium er blot tre kvindelige instrumentalister, og vi ved, at blandt de omkring 35 udvalgte specialister, der hvert år nominerer artister til Danish Music Awards inden for rock og pop, gennem de senere år har haft blot to-tre kvindelige repræsentanter. Noget lignende gælder inden for det rytmiske musikliv på vækstlagsniveau. En artikel i dagbladet Politiken fra juli 2009 fremførte således det forhold, at den netop overståede musikkonkurrence for vækstlagsbands ved navn Emergenza kun havde tre kvindelige instrumentalister blandt omkring 450 deltagende musikere, hvoraf omkring 15 andre ganske vist var kvindelige forsangere eller korsangere. Debatten er ganske kompleks, fordi en ny generation af kvindelige electronica-musikere og sangskriver er vokset frem – kvinder, som måske slet ikke ville ønske sig at spille i et rockband (en udpræget maskulin konstruktion). Alligevel viser disse ret beset alarmerende tal, at det er påkrævet med en sådan seriøs, grundig og resultatorienteret debat om hvordan denne skævvridning kan ændres, til gavn for vækstlagets såvel som det professionelle musiklivs interne dynamik og udviklingsmuligheder. En sådan debat kræver ingen finansiering, men bør snarest sættes i gang af Statens Kunstråds Musikudvalg såvel som musikerorganisationerne og ORA – Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere, med såvel kulturskolerne som de videregående musikuddannelser på sidelinjen.

Om tænketankens medlemmer: Tænketanken har siden juni 2009 bestået af: Henrik Marstal (musiker og forfatter, tidligere medlem af Kunstrådets Musikudvalg; tænketankens formand), Henriette Moos (iværksætter, tidligere videnschef for Diginet Øresund), Kristian Riis (manager for og medlem af Nephew, Volcano Management, tidligere direktør for Music Export Denmark), Uffe Savery (medlem af Safri Duo, kreativ direktør for Pumpehuset), Christiane Vejlø (forretningsudvikler på digitale platforme, tidligere underholdningschef hos teleselskabet 3), Martin Buck (kommunikationschef i BandBase.dk), Jakob Brixvold (sekretariatschef for Spillesteder.dk og Festivaldanmark.dk) samt Rasmus Ardahl (ansvarshavende redaktør på BandBase.dk). I sin oprindelige konstellation, der bestod fra marts til juni 2009, havde tænketanken desuden følgende medlemmer: Franka Abrahamsen (sanger og sangskriver), Gaute Niemann (medlem af Spleen United), Rasmus Stolberg (manager for og medlem af Efterklang), Jesper Majdall (Volcano Management, manager for Under Byen) Kristian Leth (medlem af The William Blakes), og Ulrik Ørum-Petersen (Volcano Management, manager for VETO).